Om Børnehuset Tornby
Børnehuset Tornby er en del af Område Nordvest og består af både vuggestue- og børnehaveafdeling. Vi er et børnehus, hvor børns trivsel, udvikling og læring i centrum.
Hvad kendetegner vores børnehus
I Børnehuset Tornby lægger vi stor vægt på børnenes leg, relationer og børnefællesskaber. Den styrkede pædagogiske læreplan danner grundlag for vores arbejde med at skabe trivsel, udvikling og læring for alle børn.
Vi arbejder målrettet med at understøtte børns nysgerrighed, deltagelsesmuligheder og fællesskabsfølelse i hverdagen.
Vi er DGI-certificeret og har derfor et særligt fokus på krop og bevægelse som en naturlig del af børnenes hverdag. Bevægelse bidrager til både motorisk, social og personlig udvikling.
Derudover arbejder vi ud fra Fri for Mobberi-principperne, som understøtter trygge, inkluderende børnefællesskaber og styrker børns sociale kompetencer – kompetencer, der følger dem videre i livet.
I børnehaven deltager børnene i Sistema i samarbejde med Hjørring Musikskole, hvor de får musikalske oplevelser som en del af hverdagen. I vuggestuen arbejder vi med Sangglad Mini. Musik har en særlig plads hos os, da musik skaber fællesskab, glæde og mestring og understøtter børns kognitive, motoriske og følelsesmæssige udvikling.
Børnehusets nærmiljø
- Børnehuset er beliggende tæt på Tornby Klitplantage, strand og skov, som vi benytter året rundt. Naturen er en vigtig læringsarena for os, hvor børnene får erfaringer med årstiderne, bevægelse, egen mestring, nysgerrighed og fællesskab.
- Vi har nem adgang til tog, som giver mulighed for ture til blandt andet Nordsøen Oceanarium og teater. Samtidig er vi en del af et aktivt lokalsamfund, hvor vi benytter byens faciliteter såsom musik i kirken, hal og skole.
- Vi anvender vores ladcykler til ture i nærområdet, hvor børnene blandt andet oplever natur, dyr og omgivelser tæt på.
Grupper i børnehuset
Børnehuset består af en vuggestue- og en børnehaveafdeling.
I børnehaven er børnene opdelt i tre aldersgrupper:
- Pindsvin (de yngste)
- Grævlinger (mellemgruppen)
- Rådyr (de ældste)
Børnene har mulighed for at lege på tværs af alder samt fordybe sig i aktiviteter sammen med jævnaldrende.
Indretning – ude og inde
Børnehuset har en stor naturlegeplads med bålplads, jordbakke til motoriske udfordringer, sandkasser, gynger, buske og træer. Det naturskønne nærområde inddrages ofte i hverdagen – også via vores ladcykler.
Indendørs har vi læringsmiljøer med mulighed for fordybelse, kreative aktiviteter og sociale lege.
Samarbejde
Vi har et tæt samarbejde med Tornby skole og benytter den nærliggende hal flere gange ugentligt til motoriske aktiviteter, sang og bevægelse.
Vores samarbejde med forældrene vægtes højt. Vi tilbyder:
- Opstartssamtale før barnet begynder
- Samtale ved 9–14 måneder
- Overgangssamtale fra vuggestue til børnehave
- Samtaler ved 3 og 4 år
- Overgangssamtale fra børnehave til skole
Vi anvender Aula, som digital kommunikations platform, faglige værktøjer som Hjernen og Hjertet, sprogvurderinger og Børnelinealen som grundlag for dialogen med forældrene.
Derudover samarbejder vi med Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og Familieafdelingen.
Hverdagen i børnehuset
Kl. 6.30–7.15: Børnehuset åbner. Medbragt morgenmad kan spises i vuggestue og børnehave.
Kl. 7.30–8.30: Modtagelse og leg på stuerne.
Kl. 8.30–9.30: Samling, formiddagsmad (madpakke) og leg.
Kl. 9.30–11.00: Planlagte aktiviteter og leg i grupper.
Kl. 11.00–12.00: Frokost og putning af de mindste.
Kl. 12.00–14.15: Vuggestuens børn sover / vågne børn leger på legepladsen. Børnehaven: leg og aktiviteter udenfor
Kl. 14.15: Eftermiddagsmad (madpakke) og leg.
Kl. 15.45–16.30: Vuggestuen lukker – vi er sammen med børnehaven.
Fødselsdage
Vi fejrer barnets fødselsdag med flag og sang. Der skal ikke medbringes noget hjemmefra – børnehuset står for fødselsdagsforplejningen.
Traditioner
Vi markerer årets traditioner som jul, påske og fastelavn.
Derudover er der hvert år indkøbt fire teaterforestillinger til børnehavegruppen.
Vigtigt at huske
Børnene skal altid have tøj og fodtøj, der passer til årstiden. Vi er ude hver dag – uanset vejret. Der skal være ekstra skiftetøj i garderoben + navn i al tøjet.
Mad og måltider
Børnene spiser som udgangspunkt morgenmad hjemmefra. Indtil kl. 7.15 kan der medbringes en bolle eller lignende.
Formiddags- og eftermiddagsmad medbringes hjemmefra – vi anbefaler frugt/grønt og brød.
Der er frokostordning i børnehuset leveret af Fru Hansens Kælder, undtaget:
- 3 hverdage før påske
- Fredag efter Kristi Himmelfartsdag
- Dagene mellem jul og nytår
- Juli måned
Ved sygdom
Vi modtager ikke syge børn. Barnet skal kunne deltage i hverdagens aktiviteter både ude og inde. Hvis barnet bliver syg i institutionen, kontakter vi jer.
Syge børn har brug for ro og tryghed derhjemme. Husk at melde sygdom eller fravær på Aula og give besked ved smitsomme sygdomme. Medicin gives som udgangspunkt hjemme.